FAQ

Spørgsmål og svar

PRISER – hvad koster et energimærke ?
Energimærkning varierer i pris alt efter type af byggeri, kompleksiteten af arkitekturen samt det samlede areal som skal energimærkes. Vores priser er favorable i forhold til kvaliteten.

Priser for enfamiliehuse fra 1.254 kr. inkl. moms for byggerier som ikke er over 25 år, herefter varierer priserne alt efter kompleksiteten af bygningen.

Energimærkning af erhverv og flerfamiliehuse koster fra 5.999 ekskl. moms, alt efter arealet af bygningen og dens kompleksitet.

Vi tilbyder også en samlet billig pris på energimærkning nybyggeri og tæthedsprøve (Blower door test).

Gebyr til Energistyrelsen?
Der betales både licens og gebyr til hhv. programudbyder og Energistyrelsen. Gebyrer som er momsfritaget varierer fra 110 kr for enfamiliehuse uden gennemgang til 265 kr for flerfamiliehuse. Gebyr og licens er inkluderet i vores priser, ligesom kørsel.

Energimærket – Skalaværdien
I et energimærke fastlægges ejendommen på en skala fra A til G alt efter hvor god energimæssig stand bygningen er i.
Bogstavet henviser til det Bygningsreglement, som bygningen opfylder i forhold til energiforbrug og tallet til bygningsklassen.

A2020 svarer til Lavenergiklassen, den tidligere Bygningsklasse 2020 i Bygningsreglementet.

A2015 svarer til Bygningsklasse 2015, det nuværende Bygningsreglement 2018 (BR18)’s energikrav.

A2010 svarer til energikrav efter Bygningsreglement 2010 (BR10)

Energimærket B svarer til opfyldelse af Bygningsreglement 2008’s (BR08) energikrav.

Formål med energimærkningsordningen
Lovens primære formål er at fremme energibesparelser, øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi i bygninger og øge andelen af energi fra vedvarende energikilder. Lovens formål er endvidere at medvirke til at reducere vandforbruget i bygninger.

Energimærkningen fortæller, hvordan bygningens energimæssige tilstand er, samt hvordan denne kan forbedres. Det overordnede formål med en energimærkning er at motivere bygningsejere til energibesparelser og øge effektiviteten inden for anvendelse af energi i bygninger.

Hvilke bygninger skal energimærkes
Alle nyopførte bygninger skal energimærkes som en kontrol af, at bygningen overholder energikravene i bygningsreglementet. Det gælder dog ikke sommerhuse, som ikke skal energimærkes.

De fleste bygninger, der anvendes til beboelse eller erhvervsejendomme, skal energimærkes ved salg eller udleje. Det gælder:

Enfamilieshuse og række-, kæde- eller dobbelthuse.
Bygninger med ejerlejlighed, dvs. ejerforeninger.
Bygninger med andelsbolig, andelsforening, andelsboligforening, andel, anparter og aktier i boligfællesskab.
Bygninger til udlejning eller bygninger med lejebolig.
Bygninger til erhverv, industri, lager  mm.
Bygninger som sportshaller, skoler, institutioner mm.

Må man sætte en andelsbolig til salg uden energimærkning?
Nej, ved salg af en lejlighed som ejerlejlighed, anpart eller andelslejlighed er det ejer-, anparts- eller andelsboligforeningen, der skal sørge for energimærkningen og rekvirere energimærke for ejendommen, således at boligen kan sælges. Energimærket skal være færdiglavet før annoncering af salget.

Færdigmelding af nybyggeri
Alle nyopførte huse skal energimærkes for at kontrollere om energirammen stemmer overens med det byggede. Det er derfor vigtigt, at ajourføre ændringer i byggeriet med energirammen, så man sikrer sig at byggeriet lever op til det tilladte energikrav.

Nybyggeri kræver energimærkning ved færdigmelding. Denne energimærkningsrapport er anderledes end energimærkning for eksisterende byggeri, da rapporten godkender at byggetilladelsen ses opfyldt. I byggetilladelsen kan der være opstillet krav til blowerdoor test af bygningens tæthed. Dette krav medfører med stor sandsynlig at energirammen ses nemmere overholdt, hvis ejendommen har mekanisk ventilationsaggregat.

Det fører derved hen til, at der energimærkes forskelligt alt efter om det er nybyggeri eller et eksisterende hus.
Et nybyggeri kan således kun få det energimærke, som der er ansøgt om i bygningstilladelsen. Et nyt hus hvor der er ansøgt om Lavenergiklassen, den tidligere Bygningsklasse 2020, skal således overholde alle energi- og installationskravene til denne klasse og vil derfor få energimærke A2020.

Dette skyldes, at energimærkningsrapporten ved nybyggeri, er et juridisk dokument som bekræfter at byggetilladelsen er overholdt og lever op til gældende bygningsreglements energikrav.

Hvornår skal et nyt hus have foretaget blowerdoor test
Et hus skal trykprøves ved blowerdoor test/testhedsprøvning hvis kommunalbestyrelsen har stillet krav herom. Dette står i byggetilladelsen eller lokalplanen for der hvor du bygger.

Hvem må foretage blower door test
Alle må udføre tæthedskontrol. Trykprøvning eller blowerdoor test af bygninger skal gennemføres i henhold til DS/EN ISO 9972 Bygningers termiske ydeevne – Bestemmelse af bygningers luftgennemtrængelighed – Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator. Kravene eftervises ved brug af Metode 3 i DS/EN ISO 9972.

Energimærke for eksisterende ejendomme
Det skal dog bemærkes at et eksisterende hus godt kan få et energimærke A2020 uden opfylde kravene til Bygningsklasse 2020 eller bygningsreglement BR18’s Lavenergiklasse. Dette skyldes, at skalaen/energimærket er defineret ud fra kWh/kvm, men at der i energimærket ikke tages højde for strengere krav til tætheden af bygningen, vinduernes energitilskud, samt det dimensionerende transmissionstab, som er tabet i klimaskærmen inkl. tab fra vinduer og yderdøre. Samt yderligere skrappere krav til installationerne, som har indvirkning på lavenergikravene.

Hvordan beregnes et energimærke
Energimærket beregnes efter en model, som bygger på SBi’s BE18 beregningskerne, som også anvendes til energirammeberegninger. Input til energimærket skal leve op til gældende bekendtgørelse på området.

Hvorfor er der krav om uvildighed og habilitet ?
Energimærkningen skal udføres af en beskikket energikonsulent, der er godkendt af Energistyrelsen. Energikonsulenten skal være uvildig og må derfor ikke have deltaget i projekteringen eller opførelsen af huset.

Erhverv
For erhvervsejendomme gennemføres energimærkningen stort set under de samme principper som øvrige boliger. Dog er der bl.a. krav til belysningen, således indgår belysningen i beregning af energimærket for erhverv. Hvis andelen af erhverv i en bolig udgør over 20 % af det samlede opvarmede etageareal, skal energimærkningen laves som blandet anvendelse. Der skal udarbejdes to beregninger, hvor energimærket vægtes i forhold til de opvarmede etagearealer, således er energimærket vægtet i forhold til bolig og erhvervsarealerne.

Skal rækkehuse under 60m² energimærkes ?
Et rækkehus under 60m2 skal energimærkes, da det ikke er fritliggende. Fritliggende bygninger under 60 m² kan fritages fra energimærkning, dette gælder dog ikke nybyggeri.

Hvornår skal et energimærke fornyes?
På energimærkningsrapportens forside står gyldighedsperioden. Men hvis der efter udarbejdelsen af energimærkningen er gennemført ændringer, som i væsentligt omfang påvirker bygningens energimæssige ydeevne, vil den tidligere udarbejdede energimærkning ikke være gyldig.

Energistyrelsen har bestemt, at væsentlig omfang svarer til +/- 10 % ændringer af det beregnede dimensionerende energiforbrug eller at energimærket (skalaen) ændres.

Det kan f.eks. være at vinduer er udskiftet, at der monteret nye altandøre og vinduespartier, efterisolering af lofter, ydervægge eller gulve. At gammel oliefyr er skiftet ud til varmepumpe eller fjernvarme, at ventilationsanlæg er udskiftet og derved dimensioneret efter gældende bygningsreglement, eller at erhverv har udskiftet belysning til LED og/eller fået styring af belysningen.

Hvordan bedømmes energimærkning af rækkehus?
Rækkeshuse skal som udgangspunkt energimærkes hver for sig, men kan godt samles i én energimærkningsrapport, hvis de har samme anvendelseskode, BFE-kode, opvarmningsform og ejer. Således vil f.eks et rækkehus med gavle have et større transmissionstab og vil derfor have et samlet større varmeforbrug og kan derfor risikere at have et ringere energimærke end de øvrige rækkehuse i ejendommen.

Hvordan skifter energimærket på et hus
Energimærket kan skifte fra f.eks F til C, hvis der er foretaget energiforbedringer af tag, lofter, ydervægge, gulve, vinduer eller yderdøre, at der installeret vedvarende energi i form af varmepumpe, solceller, eller solfangere til varmt brugsvand. At olie- og naturgaskedler er udskiftet til anden opvarmningsform. Etablering af fjernvarme. Efterisolering af brugsvandsrør og øvrige rør og ventilationskanaler i uopvarmede arealer, udskiftning af cirkulationspumper eller forbedret ventilationsanlæg med temperatur genvinding og med et lavere elforbrug. For erhverv er udskiftning af belysning til lavenergi i form af LED og styring på anlægget også med til at forbedre energimærket. Vi kan også være behjælpelige med et professionelt notat, der godtgør hvorledes i f.eks. opnår Energimærke C eller stiger 2 energiniveauer i forhold til energimærkets skalaværdi.

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT – SBI’s beregningskerne & programudbydere
Det er SBI’s beregningskerne (SBi213) der ligger til grund for energimærket (skalaværdien). Der findes to programudbydere på markedet udover Energy Systems A/S og EK-Pro. Vi anvender Energy Systems A/S, da programmets kvalitetssikring og fejlmeldinger mindsker fejl i beregningen af energimærket. Når energimærket er færdigberegnet indberettes det til energistyrelsen, hvorefter energimærkningsrapporten kan genereres med et specifikt nummer.

2020
Energimærke A
2015
Energimærke A
2010
Energimærke A